Graddage
Hvad er graddage?
Definitionen på graddage er faktisk meget simpel, da det er (den positive) forskel mellem en konstant indendørs temperatur og den gennemsnitlige udendørstemperatur set over en periode f.eks. en dag eller en måned. den konstante indendørstemperatur kalder man også basistemperaturen.
I Danmark (og mange andre steder i Europa) er basistemperaturen sat til 17 grader, som således er den temperatur, varmeanlægget skal levere energi til. Det lyder umiddelbart som en noget kølig indendørstemperatur, men som regel kan man tillægge omkring 3 grader fra de såkaldte sekundære varmekilder som os selv samt belysning, hårde hvidevarer, TV, computere o.s.v.
Når døgnmiddeltemperaturen er under 17 grader C, træder begrebet graddage i kraft. Graddagene bruges til at beregne det årlige forbrug til opvarmning. Forbrug til varmt brugsvand er uafhængigt af graddage. Alle døgnmiddeltemperaturer under 17 grader C medfører graddage - for eksempel:
|
Døgnmiddeltemperatur |
16 grader C = |
1 graddag |
|
Døgnmiddeltemperatur |
0 grader C = |
17 graddage |
|
Døgnmiddeltemperatur |
-10 grader C = |
27 graddage |
Udetemperaturen (døgnmiddeltemperatur) måles i skygge for at undgå solpåvirkning og kaldes derfor skyggegraddage.
De enkelte døgns graddagetal summeres til uge-, måneds-, års- og sæsonværdier.
Tallet for graddage fortæller noget om det sandsynlige forbrug af energi til opvarmning af vores huse på baggrund af klimaet. Jo større graddagetal, jo større forbrug.
Forbruget af energi til opvarmning af huse er specielt vigtigt i vores del af verden, da omtrent halvdelen af al energi bruges til netop opvarmning.